Om VIB IF - Venskab, Idræt og Balance
VIB IF er en Idræt for Sindet-forening i Viborg, som blev startet i juni 2025. Allerede fra
begyndelsen har vi oplevet stor begejstring, opbakning og mange medlemmer, og fra 1. oktober
2025 blev det muligt at melde sig ind med kontingent.
Navnet VIB IF står for Venskab, Idræt og Balance - tre værdier, der er fundamentet for vores forening
og alt det, vi laver sammen.
Vores målgruppe er voksne psykisk sårbare. Det betyder hos os ikke, at man skal have en diagnose eller en henvisning for at være med. Psykisk sårbarhed kan opstå i perioder af livet, for eksempel i forbindelse med stress, depression, angst eller andre livsudfordringer. Nogle af vores medlemmer har en diagnose, andre har ikke - hos os er det ikke et krav.
VIB IF er en helt almindelig idrætsforening med et særligt fokus: her er det foreningen, der
tilpasser sig medlemmerne og ikke omvendt. Vi skaber trygge rammer, hvor der er plads til
forskellighed, dagsform og individuelle behov, og hvor fællesskab og bevægelsesglæde er
vigtigere end præstation.
Foreningen drives af en bestyrelse bestående af aktive medlemmer, og vi er i øjeblikket støttet af
medarbejdere fra Center for Mestring og Kontaktstedet Huset, som bidrager til at styrke foreningen
i opstartsfasen.
I VIB IF tilbyder vi flere forskellige idræts- og bevægelsesaktiviteter hver uge, så der er
mulighed for at finde noget, der passer til både interesser og dagsform. Som medlem har du fri
adgang til alle foreningens aktiviteter.
Vi ved, at det nogle gange kan være svært at komme afsted. Derfor tilbyder vi også en sms-påmindelse
inden dagens aktivitet - et lille venligt skub, hvis motivationen mangler.
Kontingentet er 300 kr. pr. halve år, og som medlem har du mulighed for at købe en VIB IF klub-t-shirt
for 50 kr. Hos os handler det ikke om at være bedst - men om at være med.
Hvad er Idræt for Sindet?
Idræt for Sindet er en landsdækkende bevægelse og forening, der arbejder for at styrke mental
sundhed, trivsel og fællesskab gennem idræt og bevægelse.
Målgruppen er primært mennesker, der har – eller har haft – psykiske udfordringer, men aktiviteterne
er åbne, inkluderende og uden præstationskrav.
Kernen i Idræt for Sindet er, at:
- idræt og bevægelse kan være et redskab til bedre livskvalitet
- fællesskab og trygge rammer er lige så vigtige som selve aktiviteten
- alle kan være med – uanset form, erfaring eller diagnose
Idrætten bruges ikke som behandling, men som et supplement, der kan:
- styrke både krop og sind
- skabe struktur i hverdagen
- mindske ensomhed
- give oplevelser af glæde, mestring og tilhørsforholdensomhed
Aktiviteterne foregår typisk i et tempo og en form, hvor der er plads til pauser, dagsform og individuelle behov. Fokus er på bevægelsesglæde frem for konkurrence.
Links
Facebook:
VIB IF - Idræt for Sindet, Viborg
https://www.facebook.com/profile.php?id=61576222362794
Medlemsportal/betalingssystem:
https://vibif.unioo.info/information