NYHEDER
Her kan du holde dig opdateret med diverse nyheder og informationer vedr. ændringer, kommende events og arrangementer.
🎾 IFS Padel dag i Silkeborg
Har du lyst til en hyggelig formiddag med padel, fællesskab og gode grin?
Den 27. oktober inviterer Idræt for Sindet til padeldag i Silkeborg. Du behøver ikke have prøvet padel før – både begyndere og øvede er meget velkomne.
Der bliver mulighed for at spille padel i et par timer, få lidt tips fra en instruktør og bagefter nyde sandwich og sodavand/vand sammen.
📅 27. oktober 2026
⏰ Kl. 10.00–12.30
📍 Match Padel Silkeborg, Kejlstrupvej 87, 8600 Silkeborg
Arrangementet er gratis.
Tilmelding for VIB IF-medlemmer:
VIB IF laver samlet tilmelding, så hvis du gerne vil med, skal du tilmelde dig senest den 9. oktober kl. 12 til idrætskoordinator Pernille Kolk:
📧 vib.idraetsforening@gmail.com
📞 93 59 80 92
Vi forsøger efterfølgende at koordinere fælleskørsel til Silkeborg 🚗
Alle medlemmer af VIB IF er meget velkomne – også selvom du aldrig har prøvet padel før 😊
Marie siger tak for et år i VIB IF 💙
Jeg har fået nyt arbejde og stopper derfor i Center for Mestring fra 1. september. Det er med både glæde og vemod, at jeg siger farvel til VIB IF og alle jer medlemmer. Det har været et fantastisk og spændende år, hvor vi sammen har været med til at skabe og udvikle VIB IF.
Tusind tak for jeres tillid, opbakning og engagement – det har været en fornøjelse at være en del af!
Pernille Kolk overtager mine opgaver og rollen som idrætskoordinator. Mange af jer kender allerede Pernille fra Center for Mestring, og hun er også en del af VIB IF bl.a. som tovholder på TorsdagsStyrke.
Pernille kan kontaktes på pnk@viborg.dk eller 87 87 71 13.
Jeg ønsker VIB IF og jer alle det allerbedste fremover! 💙
De bedste hilsner
Marie Hendriksen
4 timers stafet ved Nordic Lake festival 2026 var endnu engang en kæmpe succes! Nogle løb, nogle gik og andre kom for at heppe og være en del af dagen - og sikke en dag! Sikke et fællesskab! Dagen var fuldt med gode snakke, højlydte grin, mange smil og flere med sved på panden. Ligesom det bedst kan være!
En kæmpe tak til Lions Club Viborg for jeres støtte, som gjorde det muligt for alle vores deltagere at være med gratis. Det betyder KÆMPE meget og gjorde det muligt for endnu flere at være en del af fællesskabet i VIB IF.
Sponsorater og donationer
Gjørtler Ejendomme
Sponsor på klub t-shirts. 10.000 kr.
Fonden Himmerland
Donation af 20.000 kr. til indkøb af klub t-shirts
Simon Spies Fonden
Donation til udvikling af frivillighed og aktiviteter
Lions Club Viborg
Donation af 7.200 kr. til deltagelse af 4 timers stafet ved Nordic Lake Festival 2026